Usynlig

Træder ud af døren
Glider fingrene ind i sorte handsker
Og går langsomt ned af trappen
Mens jeg prøver at gøre mig usynlig
Det drypper fra en lysegrå himmel
Jeg skjuler mit røde hår
I den sorte hætte
Og begynder at gå
Som jeg plejer
Med lange faste skridt
Der markerer sig i brostenene
Stopper mig selv
Og kigger ned på mine sorte støvler
Træder forsigtigt
Små skridt
Holder øje med dem
Støvlerne
At de ikke træder i karakter
Forsvinder i sort
Mellem regn og brosten

Står under jorden
Stadig med hætten oppe
Og øjnene på mine støvler
Der er mennesker omkring mig
Med propper i ørene
Og halve samtaler i luften
Bliver draget af de ord
Der ikke tilhører mig
Løfter blikket lidt
Og kigger ud
Ser drengen bag ordene
Mine tanker breder sig ud
Løber vildt over åbne stepper
Søgende efter historien om drengen
Bag ordene
Et råb til venstre
Jeg vender blikket
Et barns arrige udbrud
Trækker en mor ned på hug
Jeg læser hendes ansigt
Og mine tanker breder sig ud
Løber vildt i alle retninger
Mens jeg fortæller deres historie

Mærker trækket af indtryk
Prøver at finde tilbage til mine støvler
Tager en dyb indånding
Hætten glider lidt ned
Blotter en rød krølle
Jeg trækker i hætten
Vender fokus ind
Men bliver afbrudt
Af en mand der spørger om vej
Jeg løfter smilende blikket
Og møder ham
Tankeløs
Han ser mig.