Kolde spor

Jeg går ned ad trapperne, forklædt i vintertøj
Frosten har byen i sit greb
Og luften smager af jern
Asfalt og bygninger skinner gråt
Hele byen holder vejret, mens den venter på solen

Går på Den Grønne Sti
Døbt på en sommerdag
kulden kan ikke skynde på mig
jeg er forputtet i en tyk uldsweater
mine fødder sveder i de forede støvler

Træder i kolde fodspor
vinden rækker en frossen hånd mod mig
kærtegner min kind og får mig til at rødme
rusker i mit hår inden den forsvinder rundt om et hjørne
efterlader mig med blussende kinder og våde øjne

Døre bliver åbnet og lukket
Kolde trætte mennesker træder ud på gaden
Trækker huer ned og vanter op
Træder forsigtigt, prøvende på fortov og stier
Lister afsted i flokke af sitrende kroppe

Et vindpust tager fat i bladene foran mig
Jeg går ind i en fest af gule og røde farver
De lægger sig som pynt på min frakke, et øjeblik
Så falder de til jorden og bliver liggende ubevægelige
Jeg træder varsomt for ikke at forstyrre deres leje

Runder et hjørne og en time
hvor solen har varmet skyerne væk
Den blå himmel piner mine øjne
Og jeg græder og ånder skyer og smiler med smalle øjne
Mens naturen omkring mig leger med mine sanser

Mågerne skriger omkring mig
Spreder deres vinger i solen
Flyver mod hinanden i leg
Bremser i luften og rækker ud mod hinanden
Stjæler et øjeblik i flugten over isen under himlen